Fedtfrysning

Fedtfrysning til priser hvor de fleste kan være med

Velkommen til den nyeste Cryo-teknologi indenfor fedtfrysning:
Cryolipolysis (Cryo = Frysning, Lipo = Fedt) eller som det også kaldes CoolSculpting, er det man betegner som en non-invasiv behandling.

Det betyder, at der ikke foretages indgreb med brud på huden, i modsætning til fedtsugning der kræver længere restitutionstid, ud over de komplikationer, som ofte kan opstå ved fedtsugning.

Ved en fedtfrysning nedkøles fedtceller til et temperaturområde fra 0 til -15°C alt efter maskine og behandlingsområde.

Populær og godkendt behandling:
Efter der er foretaget millioner af behandlinger, har det vist sig at fedtfrysning er en attraktiv behandling. Den er godkendt af Sundhedsstyrelser verden over og behandlingen kræver ikke sundhedspersonale, som følge af den sikkerhed der er i selve fremgangsmåden.
En fedtfrysningsmaskine er ikke et avanceret produkt. Den består primært af forskellige håndtag, som trækker fedtdepotet ind i håndtaget via vakuum,  varmeplader i håndtaget starter en kort opvarmning af huden, hvorefter kølepladerne i håndtaget starter en fedtfrysningsbehandling. Kunden kan altid selv afbryde behandlingen med en sikkerhedsafbryder.

Vores behandlere optimerer og justerer maskinen i forhold til den enkelte kunde og det område der skal behandles. Efter ca. 45 minutter er behandlingen færdig og området masseres med hænder og vores G5-massagemaskine, eventuelt suppleret med shockwave behandling.
Vi kan behandle 3-4 områder på kroppen ad gangen. Selvom vi har 4 håndtag til rådighed, som i princippet kan køre simultant, vælger vi at kroppen maximalt kan klare 3 håndtag, for at kunne skille de døde fedtceller ud gennem normal udskilning af affaldsstoffer.

Konceptet er effektive behandlinger og konkurencedygtige priser:
Det er videnskabeligt bevist, at fedtceller påvirkes overfor temperatursvingninger mere end hudceller gør. Fedtfrysningen nedkøler fedtcellerne så meget, at de krystalliserer og dør. Efterfølgende forsvinder de ud af kroppen via lymfesystemet og ender som affaldsstoffer.
Kroppen danner i ungdomsårene et bestemt antal fedtceller og de fedtceller bliver større, når du tager på i vægt. Derfor vil du ikke permanent tabe dig ved fedtfrysning, med mindre du samtidigt ændrer kostvaner eller vedligeholder træning.
De fleste kan se en hurtig effekt af en fedtfrysning, den endelige effekt viser sig efter 2-6 måneder. Så lang tid kan det tage, før alle døde fedtceller har forladt kroppen. Derfor bør man heller ikke genbehandle samme område før efter minimum 6 uger.

Inden du starter på et behandlingsforløb skal du til en konsultation, hvor vi sammen afstemmer forventninger og planlægger forløbet.
Ønsker du flere områder behandlet kan der ydes en individuel rabat.

Konsultation

Dobbelthage – 1 håndtag

Arme – 2 håndtag

Kvinder/BH-fold – 2 håndtag

Mænd/bryst – 2 håndtag

Øvre mave – 1 eller 2 håndtag

Nedre mave – 1 eller 2 håndtag

Flanker – 2 håndtag

Hofter – 2 håndtag

Venusbjerg – 1 håndtag

Baller – 2 håndtag

Yderlår – 2 håndtag

Inderlår – 2 håndtag (dobbelt tid)

Massage – efterbehandling i forbindelse med fedtfrysning 

Kr.       0,-

Kr. 1.000,-

Kr. 1.500,-

Kr. 1.500,-

Kr. 1.500,-

Kr. 1.500,-

Kr. 1.500,-

Kr. 1.500,-

Kr. 1.500,-

Kr. 1.500,-

Kr. 1.500,-

Kr. 1.500,-

Kr. 2.000,-

Kr.    200,-

Behandlingen:

Du kan forvente at området minimeres med 20-25 %. Efter 3 behandlinger samme sted, kan man ikke forvente yderligere resultater. De fleste opnår den bedste effekt efter første behandling.

Fedtfrysning er ikke en slankekur, men derimod en måde at reducere fedtdepoter, der ikke kan tabes ved kostændring og træning. Behandlingen kan ikke fjerne fedtceller mellem muskler og organer.

Der skal gå 6 uger før der kan behandles samme sted. Ønsker du behandling andre steder på kroppen, skal der gå en uge før denne behandling kan finde sted. Vi anbefaler 2 behandlinger samme sted og ikke mere end 3 behandlinger.

Der kendes ikke til alvorlige bivirkninger af fedtfrysning. Det behandlede område kan være rødt eller endog blåligt i flere dage. Der kan være kortvarig følelsesløshed på det behandlede område, men det er overfladisk og forsvinder i løbet af et par dage.

Hvem bør ikke få fedtfrysning:

Selv om fedtfrysning ikke er farlig, bør du ikke modtage behandling hvis du er i kræftbehandling f.eks. under kemoterapi, lider af forskellige blodsygdomme eller har betændelse i blodkarrene. Du må ikke være gravid eller ammende, få blodfortyndende medicin, have indopereret fremmedlegemer f.eks. pacemaker, have betændelse, sår eller eksem i det ønskede behandlingsområde eller lide af kuldeallergi. Hvis du har feber eller lider af sygdom, som kræver sygedage, så vent til du føler dig rask igen. I tvivlstilfælde skal du selv spørge din læge.

Vigtigt at vide for dig som kunde:

Drik masser af  vand og undgå at indtage alkohol de første par uger efter behandlingen, da det binder fedtcellerne.

Massér området hver dag de første uger efter behandlingen – du kan også tilkøbe vores effektive massage 2 gange ugentlig.